Om mig

Jeg er 45 år og siden 2003 har jeg været gift med Jacob, som er tegnestuechef. Vi har 4 dejlige børn i alderen 8-16 år.

Jeg er uddannet pensionsmægler og har arbejdet med pensionsrådgivning siden 1997. Siden år 2000 har jeg desuden været koreograf på den årlige musical på vores fantastiske ungdomsskole i Gribskov Kommune.

Siden 2014 har jeg repræsenteret Det Konservative Folkeparti i Gribskov Kommune og har igennem årene været formand for forskellige politiske udvalg. Primært udvalg som har med børn, idræt og forebyggelse at gøre. Desuden har jeg været medlem af Børneudvalget og Beskæftigelsesudvalget. Jeg har desuden i perioder siddet i Økonomiudvalget.

Jeg er stolt af at være partiets spidskandidat til kommunalvalget i 2021 og glæder mig, sammen med resten af kandidaterne til, at få fortalt om vores politik, så vi forhåbentlig bliver et større parti i Gribskov end vi har været historisk.

Læs mere om vores politik her